
Handler du normalt aktier er du måske allerede bekendt med ETF og Certifikater – der kan du blive eksponeret mod den voldsomt stigende Bitcoin, uden at selv eje Bitcoins og have den usikkerhed med at opbevarer dem i en wallet.
På en platform som eksempelvis Nordnet mange danskere kender og benytter, kan du finde Bitcoin og Ethereum i form af Certifikater (Tracker Certifikat), der reelt er en Exchange Traded Note (ETN) der er designet til at tracke performance af den underliggende valuta Bitcoin & Ethereum i USD.
Det er et syntetisk certifikat der giver dig som køber en eksponering til prisændringerne på Bitcoin eller Ethereum, uden du behøber købe dem selv via en Crypto Børs. Certifikatet ligger på First North Sweden.
Er man mere aggressiv finder der også Bull certifikater og på et tidspunkt vil du også kunne købe Bear (Jeg vil dog ikke anbefale nogen overhovedet at shorte Bitcoin ol. da der er alt for stor risiko for at miste mange penge – så længe kryptovaluta ikke er komplet udbredt til folket og finansielle institutioner vil dem der er lang Bitcoin have overhånden).
Jeg er selv eksponeret i certifikater via Nordnet ved siden af de Bitcoins mv. jeg holder.
Jeg er en af dem der kigger på certifikater eller notes istedet for den direkte valuta. Lige nu ser det ud til at man kun kan handle bit og eth på nordnet. Ville være fint hvis der snart kom flere muligheder.
Muligheden for flere er der uden tvivl. Tror noget som Litecoin (LTC) og Ripple (XRP) også vil finde vej mod certifikater.
Det er uden tvivl lidt nemmere med certifikater for dem der allerede sidder og handler aktier – men i forhold til den rene decentraliseret ide med Bitcoin hvor der ingen mellemmand er, vil du med certifikaterne betale bankerne gebyr.
Jeg har som sagt begge dele, lidt for at mærke forskellen – er nemmere når man faktisk har fødderne direkte i det.