Bitcoin Mining som kan oversættes til Bitcoin minedrift og er blevet opkaldt sådan da det ligner minedrift i den fysiske verden hvor der udvindes råvarer. Der bruges en masse ressourcer over lang tid for at udvinde guld og metaller fra jorden. Ligeså i Bitcoin skal der bruges en masse ressourcer til at finde nye blocks.

For crypto valutaen bruger man computerkraft som mineudstyr – hardware mæssigt har man været igennem nogen forskellige stadier, der beskrives længere nede.

Minedriften for crypto valuta generelt er en process til at tilføje gyldige transaktioner til den offentlige Blockchain (hovedbog) – der består af en uendelig kæde af blokke. Hver blok kan indeholde en række transaktioner mellem bitcoin adresser. Minedriften skal sikre at de transaktioner der er lavet reelt er gyldige. Det sker ved at et større antal miners i fællesskab lader deres computer arbejde på nogen kryptografiske beviser (beregninger) og når de er kommet frem til det samme resultat efter en given tid, kan man anse en transaktion for at være valid og den skrives fast i Blockchain. De miners der vinder en block får tildelt nogen bitcoins (antallet afhænger af hvornår i historien det finder sted, gevinsten for at godkende blocks halverer hvert 4. år – de første 4 år var det 50 Bitcoins pr block, dernæst 25 osv).

Minedrift er i dag så omfangsrigt at man umuligt som lille mand alene har processorkraft nok til at kunne godkende en block alene, derfor der findes en stribe af Mining pools ude på nettet, hvor miners slår deres ressourcer sammen. Vinder deres pool så en block, splitter de “gevinsten” op imellem sig, i forhold til den processorkraft hver enkelt har biddraget med.

Hardware miners bruger

CPU Mining

I sin spæde start kunne man udnytte sin CPU til at mine bitcoins, men der gik ikke længe før man via software begyndte at kigge på GPU (grafikkort) der var langt kraftigere til at mine med. GPU tog hurtigt over og gjorde det økonomisk dumt at mine med sin CPU da konkurrencen fra GPU miners var for stor.

GPU Mining

GPU minedrift brugte som nævnt ovenover i stedet computers grafikkort til at mine efter bitcoins – det bruges stadig den dag i dag til både Bitcoins og forskellige altcoins. Det sluger dog en masse strøm og i takt med at der er færre bitcoins at mine og at sværhedsgraden er steget, kan det ikke længere i dag betale sig at dedikerer sin gamer PC til at mine efter bitcoins med GPU.

ASIC Mining

ASIC så dagens lys i 2013 og er et Applikations specifikt  integreret kredsløb – en chip der er 100% beregnet til eet eneste formål, netop at mine Bitcoins. Det er en langt mere økonomisk klog måde at mine bitcoins på da du forbruger langt mindre strøm i forhold til den hashrate du kan mine med. ASIC har reelt overtaget alt mining af Bitcoins i dag, både hos dem der privat hjemme hos sig selv miner efter bitcoins, de store datacentre der miner og hos Cloud Mining firmaer der tilbyder hashrate til salg.
Andre altcoins bruger forskellige algoritmer hvor ASIC mining ikke kan benyttes, så de udnytter generelt stadig GPU mining. Med tid får de måske også nok opbakning til at der laves mere specifikke chips til at mine dem.

Cloud Mining

Cloud Minedrift er en måde hvor man lejer sin hardware ude i på nettet (i skyen). Reelt lejer du dig ind og køber en bid af en processorkraft hos et datacenter der specialisere sig i ASIC mining ol – du kan så normalt bestemme hvor meget processorkraft du godt vil leje og ret nemt online finde værktøjer der vil vise dig hvor meget du kan forvente at tjene. Cloud mining har over tid vist sig at godt kunne betale sig, på trods af man betaler en pæn pris i leje og diverse gebyrer. Jeg har tidligere på siden her skrevet om Bitcoin Cloud Mining du kan læse om.

Minedrift historie

Den første blok der blevet minet, kaldet Genesis Block, lavet af ophavsmanden Satoshi Nakamoto i 2009, er 1. optegnelse i den offentlige Blockchain (hovedbog) hvor alle transaktioner fremgår – den gang blev der minet 50 Bitcoins som blev overført til en adresse (wallet). Du kan se den første transaktion her.

Difficulty (sværhedsgrad)

Sværhedsgraden er noget af det som folk ofte har svært ved at forstå – men det er en metode til at afstemme processorkraften mod den kapacitet der kræves. Bitcoin er lavet sådan at man prøver at ramme 600 sekunder mellem hver block der mines – jo mere hashrate (processorkraft) der er i netværket, desto svære gør man mining. Og jo sværere det er (dvs. den kryptografiske beregning der skal udføres, desto mere sikker er man også på de transaktioner der laves).

Antallet af transaktioner der foregår kan også have en indflydelse og få sværhedsgraden til at dale, for at få flere transaktioner igennem. Mining i dag er det næsten mere godkendelse af transaktioner der er profitable end at udvinde nye blocks i blockchain.

Man kan følge sværhedsgraden online her – den skifter ca. hver 14 dag og bliver justerer i henhold til den givne hashrate der er tilgængelig. Læs mere om Bitcoin Mining Difficulty.

Leave a comment

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev