Bitcoin er en form for digital valuta der er oprettet og holdes elektronisk. Der er ingen i verden der kontrollere / bestemmer over dem. Bitcoins er ikke en printet valuta som den danske krone, euro eller dollars. De er produceret af mennesker og i stigende grad firmaer, der har computere kørende rundt omkring i verden, der har software kørende som løser matematiske udfordringer.

Bitcoin er den første og størst udbredte form for valuta der kendes som Crypto Valuta.

Forskellen mellem Bitcoins og normale valuta?

Bitcoins største forskel i forhold til traditionelle valutaer vi alle kender, er at Bitcoin er en decentraliseret mønt enhed. INGEN central institution kontrollerer Bitcoin netværket, men styres af alle os der vil tilbyde computerkraft verden over.. Fordelen her er at du som forbruger, kan føle sikkerhed over at der ikke er nogen der bestemmer over dine penge, som det er med fx. den danske krone hvor Nationalbanken bestemmer dens værdi og udbud.

Der findes kun en begrænset mængde Bitcoins i verden (I dag er der genereret knap 17 millioner Bitcoins, og maks er ca. 21 millioner) – de er generet via Mining.

Hvem har opfundet det?

En software udvikler kaldet Satoshi Nakamoto har opfundet Bitcoins, som en elektronisk betalings system baseret på matematiske beviser. Ideen var at producerer en valuta der var uafhængig af nogen centrale aktørere/autoriteter, der kunne overføres elektronisk, lynhurtigt og med lave omkostninger.

Hvad er karakteristisk ved Bitcoin?

1. Det er decentraliseret

Bitcoin netværket er ikke kontrolleret af nogen central spiller som vi kender fra alle vores normale valutaer. Alle computere verden over der Miner bitcoins og verificerer transaktioner udgør en del af netværket, og computerne arbejder sammen om at godkende hinandens arbejde.

2. Det er nemt at opsætte en konto

Langt fra alle i verden har mulighed for at få en bankkonto og det er svært i mange lande at blive godkendt til at få en bankkonto. Bitcoin punge (wallets) kan alle med adgang til internettet opsætte på sekunder, uanset om du er på en PC, smartphone eller lignende. Ingen skal godkende dig eller lignende.

3. Det er annonymt

Bitcoin adresser er annonymt i den forstand at adresser (punge) ikke er knyttet til nogen navne, adresser eller person identifikation. Dog skal det siges at:

4. Det er fuldstændig gennemskueligt

Bitcoin gemmer alt synligt for alle – dvs. alle kan spore alle transaktioner der er foregået via den fælles hovedbog (Ledger), kaldet Blockchain. Der kan intet gemmes for offentligheden. Så man vil kunne spore transaktioner til et ophav eller en udbetaling i anden valuta via børser, hvis børserne bliver pålagt at frigive sådanne informationer til stat / regeringer.

5. Det er hurtigt!

I forhold til normale banker og penge overførsler der kan tage dage, er Bitcoin lynhurtigt – normalt inden for minutter er en transaktion godkendt, anset hvor i verden du sender dine penge hen eller antallet af bitcoins du sender.

6. Det er billigt at sende

Det koster mange penge at sende penge rundt mellem banker, specielt til udlandet via Swift / SEPA mv. Ofte 300,- kroner for at sende noget. Ved Bitcoin er det langt langt lavere, uanset mængden af Bitcoins du sender.

7. Transaktioner er uigenkaldelige

Dvs. når du har sendt Bitcoins, er der ingen kære mor eller nogen du kan klage til hvis du fx. har sendt dem til en forkert adresse. De er sendt og gemt i netværket. Det kan både give dig usikkerhed og sikkerhed. Får du fx. Bitcoin ind via salg, ved du at køber ikke via sin bank kan kræve pengene tilbage efter at have modtaget et produkt fra dig.

Vores Anbefalinger